|
NYHED
Klassiske Tagvinduer
Igennem mere end 150 år er de velkendte støbejernstagvinduer produceret i en meget enkel og simpel udgave, som fremtræder smukt i tagfladen uanset hvilket tag materiale der er anvendt.
Tagvinduerne har dog nogle meget alvorlige konstruktionsproblemer, der betyder at der sker vandindtrængning ved regnskyl og ved tilgroning af mos på oversiden af karmen og især i kitfalsen. Desuden er hverken karm eller ramme kuldebros isoleret. Vinduerne er derfor uanvendelige i opvarmede rum, på grund af kondensvand.
Disse problemer giver anledning til diverse råd- og svampeskader med et altødelæggende angreb
af ægte hussvamp som mulig følgevirkning.
I snart 10 år har tegnestuen, Arkitekt Jan Skovende Hansen ApS
og siden 2009 også CSA Lundegaard Holding ApS, arbejdet med at løse disse meget komplicerede problemer.
Dette arbejde har nu resulteret i et tagvindue udført i let korrosions bestandigt sandstøbt aluminium, hvor alle vinduets dele er specialudviklet således at ovenstående problemstillinger undgås. |